Svar på spørgsmålene i bogen

”Mød den magiske harpe”

Har du svaret på nogle af spørgsmålene eller måske dem alle? Der er ikke så mange i Danmark, der spiller harpe, så man møder ikke så tit spørgsmål som disse. Men der er efterhånden flere musikskoler, der underviser i harpespil. Her undervises på de mindre irske harper, der har omkring 36 strenge. De har ingen pedaler, men derimod små “blade” øverst på strengene, som man kan lave krydser og b’er med. Jeg er spændt på at høre, hvor meget du vidste. Send dit resultat til mig, så kvitterer jeg med en lille hilsen. Her får du svarene:

1. En stor koncertharpe har 47 strenge
2. Den store koncertharpe har 7 pedaler, en pedal for hver tone i en skala.
3. Strengene er normalt lavet af tarme på de øverste strenge og stål på de dybeste strenge. I nyere tid er man begyndt at bruge carbonstrenge, som er mere holdbare end tarm og klinger lige så godt.
4. I Irland og Wales er harpen nationalsymbol. I Irland er harpen afbildet på mønterne. Det er den stadigvæk, selvom Irland er gået over til Euro.
5. I de ægyptiske pyramider kan man se vægmalerier af to meter høje harper, som spilles af stående mænd. De ældste afbildninger af sådanne harper ses hos sumerne (ca. 3000 år f.kr.) og i Egypten (ca. 2700 år f.kr.).
6. I middelalderen var det oftest mænd, der spillede harpe. I Dublin, Irland opbevares en harpe, som man mener tilhørte sagnhelten Brian Boru. Det var også almindeligt at mandlige harpenister var ansat af hoffet til at underholde kongefamilierne.
7. Harpens magi handler jo om, at klangen fortryller både mennesker og dyr. Man har ment, at harpens klang er selve musikkens guddommelige kraft. F.eks. fortryllede Orfeus med sit harpespil de vilde dyr og bevægede sten. Og han hentede med sit harpespil sin hustru Eurydike op fra underverdenen.
8. I vestlig kultur spiller man på strengene med fingrene. I andre dele af verden spiller man med plekter – især blandt folkemusikere.
9. Hvis man tager indmaden ud af et flygel, får man en tonerække med ca. det samme omfang som på harpen. Men harpens strenge mangler alle halvtonetrin – det, der svarer til de sorte tangenter på et flygel. Halvtonetrinene – krydser og b’er – laver man med pedalerne på harpen. Hver pedal har tre trin, så man kan lave alle krydser og b’er. En teknik, der blev opfundet i slutningen af 1800 tallet.
10. Strengene er lyse beigefarvede, men strengene for tonerne C er farvet røde og for tonerne F er de farvet blå eller sorte. Dette gør man for at harpenisten kan orientere sig på harpen med de mange strenge.
11. På en koncertharpe kan man indstille pedalerne, så flere strenge spiller den samme tone. På den måde kan man spille en akkord på fire toner, når man glider med fingrene over alle strengene. Det hedder en glissade, og det lyder fantastisk. Man kan lave mange stemninger på den måde.
12. I middelalderen vandrede trubadurerne fra by til by og overbragte nyheder. De gjorde det ved at synge om de nyeste begivenheder med harpe- eller lutakkompagnement.