David var dygtig til at spille på harpe. Derfor sendte kong Saul ofte bud efter ham. Kong Saul var tit vred. Når han hørte David spille på harpen, faldt han til ro igen”

Børn elsker den fine harpeklang, som har en god og beroligende virkning på både voksne og børn – ikke mindst babyer og småbørn.

Musikalsk påvirkning helt fra vuggen – og endda inden fødslen, er meget vigtigt. Tidlig musikalsk stimulation er af væsentlig betydning for barnets harmoniske udvikling på alle områder og styrker kvaliteten af det sansemæssige udviklingsforløb. Barnet er instinktivt mere modtagelig for musik, klangkvalitet og klangfarver end senere i livet.

Musikalske aktiviteter med børn og børnekoncerterDavid_img

Jeg tilbyder forskellige typer musikalske aktiviteter med harpen i centrum. Typen afhænger af aldersgruppe og øvrige forhold.

Harpetræf, 2-6 år  (45 min.)

Egnet til vuggestuer og børnehaver eller som supplement til de populære babysalmesang træf. Jeg medbringer 2 mindre harper, en irsk harpe og en lille trubadur harpe. Jeg spiller nogle små klassiske ting for børnene og fortæller om instrumenterne. Vi synger nogle enkle børnesange sammen og jeg fortæller spændende historier, hvori harpen indgår. Jeg stiller børnene små opgaver – de tæller strengene, gætter på materialer, på hvilket streng der laver den højeste lyd af to, hvilke dyr, vi synger om, opgaver fra historierne, der bliver fortalt osv. Jeg laver forskellige sjove lyde på instrumentet og vi slutter med at børnene får lov til at spille på harperne.